DFB / DFB - Systemet
DFB - Hvordan bliver systemet?
 
En udfordring ved at skrive sit eget regelsæt til pen & paper er, at der er rigtig mange holdninger til hvordan det "ultimative danske regelsæt" skal være. Nogle ønsker f.eks. regler uden classes, uden stats, uden levels og at man kun skal bruge én slags terning og kun skal slå højt.
Jeg har valgt at lave et regelsæt som jeg synes er sjovt. Et regelsæt med classes, stats, levels, forskellige terninger, med situationer hvor det er godt at slå lavt og andre gange højt.
Jeg synes nemlig at der en hvis charme over disse punkter.
F.eks. giver classes tilhørsforhold - man ved hvad ens karakter er og man har noget bestemt at rollespille sin karakter ud fra. Stats og levels giver overblik og en følelse af udvikling og en mulighed for at sammenligne ens karakterer osv.

Regelsættet er blevet skrevet om flere gange og der er blevet ekspermiteret med flere kerneområder i regelsættet.
Der er f.eks. blevet forsøgt med point-systemer, hvor man deler et bestemt antal points ud i sin karakters stats, i stedet for at slå med terninger. Der er blevet prøvet uden classes.
Det samme gælder for mange andre kerneområder i et regelsæt, men nu er vi nået til noget, hvor det føles rigtigt.
 
I øjeblikket er gruppen Dread Streets i gang med at spilteste DFB, men hvis du har en forfatter i maven og kunne tænke dig at være medforfatter på De Frie Bordregler, så kan du læse mere om det under "DFB medforfatter" fanen/siden.

Hvis du er en erfaren rollespiller og f.eks. har prøvet regelsæt som Dungeon & Dragons, Warhammer RPG, Warhammer (figurspillet) og lignende, vil du hurtigt genkende mange af elementerne i DFB. Regelsættet er nemlig insperet af de mange store og populære spil. Både fra andre pen & paper spil, men også fra computer/konsol spil og kortspil som Magic the Gathering.


Enkelte noter om reglerne:
  • Alle kampstituationer er figur-baseret.
  • Der skal bruges øjemål for at vurdere hvor langt væk fjenden er, når man fægter, skyder og bruger magi.
  • Spillet er action-baseret, således at du har x antal actions hver tur.
  • Du kan udføre actions i andres ture.
  • Der er statuser med i spillet. En status er en karakters nuværende status, f.eks. "Influensa", "Brækket ben", "Forstenet" og lignende.
  • Der er "damage reduction" på rustninger.
  • Rustninger bliver slidt i kamp.
  • Man kan lave en karakter som kan undvige de fleste angreb, og dermed klare sig i kamp uden rustning.
  • Cleric's bruger mana til deres magi.
  • Magere (Troldmænd) skal memorere deres magi.
  • Barder skal læse deres magi op.
  • Alkymister skal selv samle ingredienser til deres potions og brygge dem.
  • Beskrivelse af religion og hvordan verdenen hænger sammen, bliver en del af regelsættet.
  • Ritualer og alkymi er "low-magic" som alle vil få mulighed for at bruge.
 
Jesper F. Nielsen